Fredagscafé

Om solen skinner eller regnen strømmer ned, mødes hver fredag en lille flok til formiddagskaffe i Kirkehuset i Sevel.

Skulle du også have lyst til at deltage, er du hjertelig velkommen. Der er her særlig tænkt på personer, der kommer på kirkegården, og enlige der her har muligheden for at mødes og snakke med andre over en kop kaffe og et stykke franskbrød.

Der er hver fredag åben fra kl. 9.30 - 11.30. Ud over kaffen og snakken synges der salmer og sange fra højskolesangbogen, det daglige liv drøftes, og vi nyder hinandens selskab. Normalt møder en 12-16 personer op - både mænd og kvinder, men der er plads til flere!