Sevel Skoles juleafslutning

Onsdag den 21. december var der juleafslutning for Sevel Skole og Kernehuset i kirken. Kirken var fyldt til sidste plads, selv klapstolene var i brug. En hyggelig og god tradition!

Klik på billederne for forstørrelse.

Foto: Else Hjorth

 
 

Trandum Kirke 125 år

Søndag den 11. december blev Trandum Kirke fyldt med fødselsdagsgæster. Anledningen var, at kirken havde rund fødselsdag, 125 år!

Først var der festgudstjeneste med sognepræst Camilla Hansen. Her medvirkede også Sevel, Herrup og Trandum Kirkers Voksenkor, KFUM spejderne havde medbragt fanerne og der var Luciaoptog og sang med kirkernes børnekor.

I hele midtergangens længde var der opstillet et langbord og her blev der efter gudstjenesten budt på hyggeligt socialt samvær, fødselsdagskage, kaffe og sodavand.

Klik på billederne for forstørrelse.

Foto: Anders Borg

Små børns jul

I starten af december har der været julegudstjenester for de mindste børn i alle 3 kirker. Her et glimt fra gudstjenesten i Trandum Kirke den 9. december. (Foto: Anny Ringgaard)

Julekoncert med Skive Musikskoles Kor

En rigtig vellykket julekoncert i Sevel Kirke den 6. december 2016. Efter koncerten blev der budt på hyggeligt samvær, gløgg og klejner i Kirkehuset.

Foto: Else Hjorth

Spirekoret og Kids Voice

Medlemmer af Spirekoret og Kids Voice sang med stor dygtighed i Sevel Kirke søndag den 27. november, i forbindelse med "Jul i Sevel"

Vær velkommen...

I forbindelse med Juletræstænding i Herrup den 25. november spillede organist Hanne Sloth Poulsen og 3 tidligere elever "Vær Velkommen Herrens år".

Arrangementet begyndte i kirken og efterfølgende blev der serveret gløgg og æbleskiver i kulturhuset.

Arrangører var HBF og menighedsrådet.

Kunst i Kirkehuset

Fra midt i November 2016 udstiller Karen Margrethe Nilsen, Sevel, et udvalg af sine kunstværker i Kirkehuset. Nyd malerierne når du besøger kirkehuset, hvor du også kan finde en uddybende beskrivelse på opslagstavlen. Besøg eventuelt også hjemmesiden: www.kamastreger.dk

BUSK & BASAR

Søndag den 30. oktober var der BUSK & BASAR i Sevel Kirke og Sevel Forsamlingsgård.

Mange børn og unge medvirkede ved den festlige gudstjeneste i kirken.

Efter gudstjenesten var der fællesspisning i forsamlingsgården hvor Anne og Christoffer også fortalte om deres spændende 5 ugers ophold i Cambodia. Anne og Christoffer var udsendt til Cambodia med Danmission.

Der blev handlet og spillet i de mange boder i basaren og overskuddet fra dagen går til Danmission.

Klik på billerne for forstørrelse.

Foto: Else Hjorth

Grandækning på kirkegården i Sevel

Graver Poul Sørensen og gravermedhjælper Jens Andersen har travlt med grandækning på kirkegården i Sevel.

(Foto: Else Hjorth)

Babysalmesang, efteråret 2016

Foto fra babysalmesang i Trandum Kirke under ledelse af organist Hanne Sloth Poulsen. 

Foto: Else Hjorth

 
 

En Søndag i Sevel

Se billeder fra "En Søndag i Sevel" den 9. oktober 2016. Ved gudstjenesten blev der sunget salmer fra det nye tillæg til salmebogen "100 salmer" og efterfølgende var der gullaschsuppe og hygge i Kirkehuset. Klik på billederne for forstørrelse.
Fotograf: Else Hjorth

Erik Sommer i Herrup

Tirsdag den 4. oktober var der inviteret til foredrag med sang og fortælling med tidligere højskoleforstander Erik Sommer i Herrup Kulturhus. 

De mange fremmødte fik en rigtig god og inspirerende aften!

(Fotograf: Børge Mundbjerg)

Vox Orange

Vokalensemblet Vox Orange fra Silkeborg: "En Hyldest til Jeppe Åkjær".

En god og yderst vellykket koncert i Trandum kirke den 27. september 2016!

Se et par billeder (Foto: Anders Borg) og videoglimt her under.

En Søndag ved Søen 2016

Billeder fra En Søndag ved Søen den 28. august 2016.

Efter morgenkaffen var der gudstjeneste hvor Jens Jødal fra Kirketeatret medvirkede. Temaet var "Den syge ved Betesda dam"

Se videoen eller klik på billederne og se dem forstørret.