Snappers Julefilm

Var Jesus og Julemanden egentlig venner? Er forventningens glæde bare noget, de voksne har fundet på for at få børn til at vente? Hvorfor holder vi egentlig stadig jul, når nu det er mere end 2000 år siden, at Jesus blev født? Og hvad har juletræer, marcipan, julepynt og gaver egentlig at gøre med Jesu fødsel?

Tøjdyrene Snapper og Topper er sammen med præst Ulla Thorbjørn Hansen gået på opdagelse i julen og dens traditioner.

Hver søndag i advent kommer en ny film.

2. Søndag i advent: Julemanden og Jesus

Om juletræer, stjerner, hjerter, marcipan og alt det andet, der er kommet til at høre julen til. Og om hvad Jesus og Julemanden egentlig har med hinanden at gøre.

1. Søndag i advent: Forventningens glæde

Om advent, forberedelse, tælle-ned-ting, og at det måske slet ikke ville være sjovt, hvis vi altid fik, hvad vi pegede på lige med det samme.