Konfirmation - Hvorfor?

Ja, hvorfor skal man egentlig konfirmeres? Ja, nu er det jo som sådan ikke noget, man SKAL, men derimod en mulighed man har. En mulighed for at komme i kirke en helt særlig søndag og høre helt særlig ord, som fortæller, at det Gud har lovet i dåben, ja, det løfte holder Gud ved – også når man træder ind i ungdomslivet og voksenlivet. 

Når jeg holder konfirmation her i Sevel, Herrup og Trandum sogne, så gør jeg det på den måde, at konfirmanderne i kirken siger JA til, at de vil konfirmeres i den kristne tro. Det gør jeg, fordi konfirmationen også er en begivenhed, hvor konfirmanden; altså det unge menneske træder frem som sig selv, som sin egen. Det har man selvfølgelig gjort før, end man bliver konfirmeret, og man kommer også til at gøre det igen. Men konfirmationsdagen er en særlig markering af, at man går fra at være barn til også at være sin egen. I teenageårene går man fra at være sine forældres barn til, at man i højere og højere grad bliver sin egen. Det er selvfølgelig en glidende overgang, som sker over tid. Det er altså ikke noget, der sker i det sekund, man bliver konfirmeret. Men konfirmationen markerer denne overgang: At man i højere og højere grad bliver sin egen. Det markerer konfirmanden ved at sige JA.

Men egentligt er det lidt misvisende. Eller kan i hvert fald nemt tolkes som om, det er konfirmanden, der siger JA til Gud. Det kan lede til, at man som kommende konfirmand overvejer, om man nu tror nok til, at man kan blive konfirmeret. Tror jeg nu nok til, at jeg kan sige JA, spørger man måske sig selv om. Til det er svaret altid: JA! Du tror nok. For det handler nemlig slet ikke om vores tro – men om Guds tro. Nemlig Guds tro på os. I konfirmationen bekræfter Gud de ord, som bliver sagt til os i dåben; nemlig ordene: ”Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”. De ord bekræfter Gud igen. Det er derfor, det hedder konfirmation. Bare tænk på det engelske ord confirmation. Det betyder bekræftelse. Hvis man har købt noget på nettet, så laver man en ordrerbekræftelse; confirmation – en konfirmation. Forskellen er bare, at det ikke er konfirmanden, der klikker på confirmation, men Gud der klikker. Det er Gud, der bekræfter ordren. Gud vil gerne ”købe” dig. Og derfor klikker Gud på confirmation

Det konfirmanden siger ja til, er at stå foran Gud som sig selv, som sin egen, som det menneske konfirmanden er, og som det menneske konfirmanden er ved at blive. Det siger konfirmanden JA til – til at være sig selv. Med alt det man er – både alle ens egenskaber og kvaliteter – og også alt det, som man måske er mindre stolt af. Med alt det siger konfirmanden JA. Og Gud svarer: confirmation = jeg tror på dig. Derfor handler konfirmation ikke om, om man nu ”køber” Gud. Om man vil konfirmere ordrebekræftelsen. Konfirmationen består i, at Gud klikker på confirmation og bekræfter, at: Dig tror jeg på.

Så hvad er svaret på: Konfirmation – hvorfor? Ja, det undersøger vi sammen til konfirmationsforberedelsen, og hver enkelt konfirmand kan her undersøge sit eget Hvorfor. Og når man er konfirmeret, ja, så kan man tage sit Hvorfor med sig ud i verden, ud i livet. Spørge sig og undre. Måske indimellem vende sig mod Gud og spørge: Hvorfor? Og som man går gennem livet vil ens Hvorfor forandre sig – ligesom man selv gør det. Nogle gange vil det være stort og råbende, andre gange hviskende og stille. Og Guds svar er altid det samme: Jeg tror på dig.

Med ønsket om et velsignet efterår.

Sognepræst Camilla Hansen  

Datoer for konfirmation

2020

26. april i Trandum Kirke

3. maj i Sevel Kirke

10. maj i Herrup Kirke

 

2021

25. april i Herrup Kirke

2. maj i Trandum Kirke

9. maj i Sevel Kirke

 

2022

24. april i Sevel Kirke

1. maj i Herrup Kirke

8. maj i Trandum kirke